Hej, jeg hedder Anita Bech Albertsen og er kvinden bag Fabula.
Jeg hjælper virksomheder og organisationer med at finde ind til kernen af deres fortælling og folde den ud i kreative tekster, klare budskaber, stærk branding og vedkommende kurser.
‘Fabula’ betyder fortælling – ikke bare de historier, vi læser, men også de fortællinger, vi skaber, deler og forstår verden gennem.
Fortællinger har altid fascineret mig. Ikke bare dem, vi læser i skønlitteraturen – men også hverdagens fortællinger, som vi lever i og forstår verden gennem. De historier, der fortæller, hvem vi er, hvor vi skal hen, og hvorfor det betyder noget.
Med Fabula hjælper jeg små og mellemstore virksomheder med at bruge fortællinger som strategisk værktøj – bl.a. i branding, markedsføring, kommunikation samt i ledelse og forandring. For en stærk fortælling skaber ikke bare synlighed. Den skaber retning, sammenhæng og engagement – både internt og eksternt. Fortællinger gør strategien levende og får mennesker til at lytte, forstå og handle.
Fortællinger er som et kompas; de viser vej i ukendt land. De har været mit kompas i snart 20 år, først som ph.d. i litteratur, som forsker og underviser på universitetet, nu som selvstændig tekstforfatter, storyteller og kursusudbyder.
I Fabula hjælper jeg virksomheder og organisationer med at forme deres kernefortællinger gennem tekstforfatning, storytelling og vedkommende kurser for medarbejdere og ledere.
Sideløbende driver og ejer jeg kursusvirksomheden Tekstura (se: www.tekstura.dk) sammen med forfatterne Trisse Gejl og Jo Hermann, hvor vi bl.a. underviser tekstforfattere, journalister og skønlitterære forfattere i kreativ skrivning.