Storytelling

Tag skridtet fremad

Fortællinger bærer virksomheden. Tag skridtet og opdag fortællingens kraft! Giv storytelling plads i din organisation, og tiltræk kunder med et stærkt virksomhedsbrand, der skaber engagement og retning. 

Brug

kernefortællingen

som strategisk kompas

Kernefortællingen er virksomhedens kompasnål – den viser retning, formål og mening.

Den forklarer, hvorfor virksomheden eksisterer, hvilke værdier den bygger på, hvilken retning virksomheden bevæger sig i, og hvordan den gør en forskel – for kunder, medarbejdere og samfundet.

Når kernefortællingen forankres i hverdagen og deles aktivt, bliver den et ledelsesværktøj, der engagerer, inspirerer og sætter retning – indefra og ud.

Hvis dit

virksomhedsbrand

var et træ

En stærk kernefortælling er stammen i dit brand

Forestil dig, at dit virksomhedsbrand er et træ! Kundecases, SoMe-opslag, webtekster, brochurer, annoncer og nyhedsbreve vokser som grene og blade i alle retninger. Men uden en stærk stamme i midten risikerer virksomhedens fortællinger at stå alene. Uden sammenhæng. Uden retning. 

Fabula hjælper virksomheder med at formulere deres kernefortælling – den stærke stamme, der giver mening, retning og kraft til al kommunikation. Gennem kurser, tekstforfatning og strategisk sparring får din virksomhed en fortælling, der kan bære hele kronen. 

Gør virksomhedens værdier og vision levende!

Det hele starter her. Under enhver virksomhed ligger en historie, erfaringer, værdier, visioner, en særlig kultur og den idé, der satte det hele i gang.

Det er her kernefortællingen kommer ind. Den gør virksomhedens strategi og værdier konkrete, levende og meningsfulde, fordi fortællinger skaber identifikation og levende billeder. De huskes og mærkes letter end abstrakte værdier. Kernefortællingen viser, hvordan værdierne udleves i praksis — gennem virksomhedens historie, handlinger, valg, relationer og tone.

Hvorfor

storytelling

i din virksomhed?

Fortællinger i virksomhedens tjeneste

Hvad får kunderne til at vælge netop dit produkt og ikke dine konkurrenters? Det at have et kvalitetsprodukt til en fordelagtig pris, er ikke altid nok. For ofte er det ikke produktet i sig selv, der skaber værdi for dine kunder, men det, det står for. 

Fortællinger formidler ikke bare, hvad du sælger – men hvorfor produktet betyder noget. 

Storytelling knytter produktet til noget større: en oplevelse, identitet, følelse, vision eller livsstil. Med storytelling som kommunikationsværktøj bygger du værdier og holdninger ind i dit brand, så det både taler til følelserne og kundens behov for mening og tilhørsforhold.

En stærk fortælling skaber identifikation, tillid og loyalitet – og gør det lettere for både kunder og medarbejdere at forstå, hvad virksomheden står for.

Fortæl, skab mening og bliv husket!

Et brand er mere end et logo – det er en levende fortælling om, hvem I er, og hvad I står for. Storytelling er ikke blot et greb, men et uundgåeligt og effektivt redskab i din virksomheds brandingproces, fordi historier taler direkte til menneskets måde at skabe mening på. 

Gennem fortællinger bygger du jeres brand-identitet og værdier op over tid og skaber en ægte forbindelse til jeres målgruppe.

Storytelling er et vigtigt redskab i den moderne virksomheds kommunikation, marketing og branding, fordi:

Fortællingen som strategisk ledelsesværktøj

Gør dine medarbejdere til engagerede ambassadører med en stærk fælles fortælling!

Når medarbejderne forstår og formidler ikke bare, hvad virksomheden gør, men hvorfor det betyder noget, bliver de stærkere bærere af jeres identitet og værdier. En fælles fortælling giver retning, styrker ejerskab og gør det lettere at handle i tråd med virksomhedens vision – både internt og i mødet med kunder og samarbejdspartnere.

Skab sammenhæng - fra rod til krone!

Et stærkt brand vokser indefra og nedefra – som et træ, hvor rødderne er virksomhedens værdier og kultur, stammen dens kernefortælling, og kronen de mange fortællinger, medarbejderne skaber og bærer videre.

Troværdige brands bygger på indre sammenhæng: Værdier, kernefortælling og medarbejdernes kommunikation skal spille sammen. Når der er overensstemmelse mellem det, virksomheden bygger på, og det, den fortæller, bliver brandet troværdigt og levende – både internt og eksternt.

Storytelling spiller her en central rolle. Det er fortællingerne, der binder
organisationen sammen, omsætter værdier til handling og gør virksomhedens
identitet tydelig – både indadtil og udadtil. Derfor er storytelling et effektivt ledelsesværktøj til at forankre værdier, strategier og visioner i virksomhedens kultur. 

Styrk virksomhedens brand - indefra!

Storytelling i ledelse skaber retning, styrker kulturen i organisationen og giver medarbejderne noget at spejle sig i og arbejde hen imod. Storytelling er et vigtigt værktøj i den moderne virksomheds organisation, fordi: